23.12.09 - Slæderejse på Liverpool Land

Af Svend Erik Nielsen

Fra at være en mangelvare i en fortravlet hverdag, bliver tid pludselig til noget, der er nok af. På en slæderejse i Østgrønland bliver tid til noget, man må forholde sig til på en anden måde. De stille stunder på slæden er kvalitetstid med mulighed for refleksioner. Et tiltrængt pust.
 
”Hurtig, kast dig på slæden, grib standeren og hold fast!” Det er startkommandoen fra Scoresby, ja sådan hedder min slædekusk. Slæden suser gennem det hvide, vilde landskab mens Ittoqqortoormiit bliver mindre og mindre bag os. Det grønlandske sneeventyr er i gang.

Og jeg er som hundene klar; klar til oplevelser og strabadser. Kort sagt klar til vintereventyr.

 

Det går virkelig stærkt over havisen, for hundene har glædet sig til at blive motioneret. ”Ilii, illi!”, Scoresbys kommandoer gælder hundene.
 
I strålende solskin fra høj himmel kører vi forbi Kap Hope, en af områdets to nedlagte bygder. Pludselig kommanderer Scoresby slæden til fuldt stop. Friske bjørnespor siger mig, at vi ikke er alene! Vi jæger sporene rundt i den nedlagte bygd, dog uden at se bamsen.
 
Hastigheden er høj over den flere metertykke og plane is på Hurry Fjorden. Aprilsolen får temperaturen til at snige sig op på 5 minus grader, rigeligt til at man kan sidde behageligt på slædens moskusskind uden vanter og hue. Faktisk kommer jeg til at svede i mit sorte sælskindsdress.

”Kaffiqarpoq” siger Scoresby, mens primussen sørger for at vandet er spilkogende, når det hældes gennem kaffefiltret.

Fremme ved hytten i bunden af fjorden er det fodringstid. Først de 13 hunde og så os tobenede. Basen, spandets ubestridte leder fodres først for at skabe ro.
 
Mens hundene gnasker på livet løs og efterhånden lægger sig til rette på sneen, er det tid til at indsnuse den intense stemning af fangerliv i den lille primitive fangsthytte. Primussen hvæser og den liflige duft fra gryderne indikerer hvalros-suassat, en suppe kogt på hvalros med grødris.

Næste dag startes med en god kop kaffe kogt på frisk nyfalden sne. Mens hundene spændes for, ændrer vejrguderne humør og vinden mærkes mere og mere.
Turen op gennem Kalkdalen udfordrer kameraets udløserknap til bristepunktet. Smukt er her med udsigt til spidse, snepudrede fjeldtinder og den tværgående gletscher.
Vi fortsætter nede på ydersiden af Liverpool Land i et inferno af store og små snefnug.

Fantastisk er det at opleve et 180 graders omslag i vejret. Trods den ringe sigt navigerer hundene uden problemer mellem de store isskosser. Det tætte snevejr følger os sydpå til hytten ved Kap Høegh. En lukushytte midt i ødemarken.

Trods nattens larmende storm vågner vi udhvilede op til et ubeskriveligt smukt solskinsvejr og vindstille. De friske bjørnespor forklarer en del af nattens larm. Skraldespanden er blevet væltet omkuld.

Den sidste del af turen mod byen udarter sig til et racerløb med tre slæder i skarpt trav ned af den lange bakke.

Tilbage under bruseren i byens gæstehus er turen forbi, men minderne fortsætter med at komme frem på nethinden længe efter. Og den kvalitet og erfaring hvormed det lokale turistkontor NANU travel arrangerer disse slæderejser udløser udelukkende minder om glæde og stor tilfredshed.