23.12.09 - Min barndoms jul i en grønlandsk bygd

Af Petrine ”Pitsi” Karolussen

Mit barndomshjem ligger i en vestgrønlandsk bygd med omkring 500 indbyggere, Kangaamiut, nord for Maniitsoq. Her kender alle hinanden.

Der er en masse juletraditioner, som man stadig gennemfører. Jeg vil fortælle kort om de forskellige traditioner, der bliver afholdt i bygden omkring jul og nytår, og hvorfra jeg kun har de bedste minder.

Juleaftensdag - den 24. december
Børnene plejer at synge julesange fra hus til hus tidligt om morgenen. Det er mørkt på det tidspunkt, så børnene holder typisk en Kina-lampe med lys i. Som tak får de som regel en slikpose i hvert hus eller andet mundgodt.

Herefter er der juletræsfest for de unge og voksne i forsamlingshuset, som de fleste voksne tager hen til. Man begynder dagen med at synge en julesalme og der vil blive læst op af juleevangeliet efterfulgt af at koret synger en julesang.

De unge giver hinanden gaver, hvor alle tilmeldte til juletræsfesten har trukket navne gennem lodtrækning. Den person, man har trukket, får så en kasse, fyldt med alt muligt forskelligt. Det kan være toiletsager, kiks, kaffe, skriveblokke eller andet i den dur. Egentlig er det en gammel tradition, som man har fra dengang, det var svært at få forsyninger og hvor man ikke kunne tage dagligdagsvarer- og artikler for givet.

Så slutter man af med en fælles julesang udenfor og bagefter fyrværkeri; så ved børnene, at juletræsfesten for de unge er slut.

Efter frokost fremfører børn fra 1.-8. klasse en del af juleevangeliet, hvor 1. klassen begynder og 8. klassen afslutter juleevangeliet, og hver klasse synger også en julesalme. Forældre og familie er med for at høre børnene.

1. juledag - den 25.  december
De voksne tager ud og synger julesalmen ’’Maanna Juullisioratta’’ meget tidligt om morgenen, typisk fra kl. fem til halv seks. I begyndelsen er man måske kun omkring fem stykker, men man bliver flere og flere, og til sidst deler man sig og spreder sig rundt i bygden, så alle huse har mulighed for at høre sangen.

Til sidst mødes alle ved bygdens juletræ og slutter af med at synge en salme sammen.

Kl. otte er der gudstjeneste, hvor de fleste familier møder op med pænt tøj og grønlandske nationaldragter, og når det slutter, giver man håndtryk til alle og begynder at gå forbi alle husene for at sige ’God jul’. Som regel får man lidt slik eller småkager ved husene.

Årets sidste dag - den 31. december
Tidligt om morgenen på årets sidste dag plejer man at skyde nytåret ind med proppistoler, hvor man ligesom den 24. december går fra hus til hus og får hjemmebagt pigeformet brød eller pibeformet brød til drenge.

Pitsi Karolussen

Sent om eftermiddagen er der gudstjeneste ved kirken og når den er slut, så begynder man at samles med de folk, der er født i samme årgang og man går et sted hen og spiser mad og hygger. Hvis man er 12 i gruppen, så skal man typisk forbi 12 huse og spise. Når man går uden for og møder folk fra de andre årgange, gælder det om at råbe ens årgang så højt som muligt – i Grønland går man i lige så høj grad op i, hvornår man er født som hvor man er fra.

Til sidst mødes alle de voksne der vil og dem der har holdt årgangsfest kl. 24 i midtbyen og synger gamle lokale nytårssange til fyrværkeri og man ønsker hinanden godt nytår.

Nytårsdag - 1. januar
På nytårsdagen mødes man igen kl. 12, og gentager mange af de samme traditioner, som man gennemførte ved midnatstid, især så børnene også har mulighed for at være med til fyrværkeri og sange.

Det er de væsentligste fælles traditioner, jeg kan komme i tanke om, men derudover er der mange andre ting, man laver inden jul og efter jul.

Jeg ønsker alle en god jul og godt nytår! 

Pitsi Karolussen