Marinebiolog Jakob Højer Kristensen fra forskningscenteret Fjord og Bælt, forklarer i dag til politiken.dk, ”at de indre danske farvande slet ikke er optimale for et dyr, der kan blive op til 26 meter og veje op mod 80 tons,” og at hvalen i værste fald kan risikere at dø.
Havet omkring verdens største ø, Grønland, rummer ikke blot en umådelig rigdom af fauna og føde for finhvalen, men også store dybder, der tiltrækker nogle af verdens største hvalarter; eksempelvis finhvalen, der er den næststørste hval i verden efter blåhvalen. Også den mindre, men mere ’sprælske’ hval, pukkelhvalen ynder at komme til Vestgrønland især i disse sommermåneder, hvor vandet er lunere og føden findes i overflod.
Finhvalen ses lejlighedsvis på bådudflugter især omkring Uummannaq, men også ved Qaqortoq og i Diskobugten samt af og til i de grønlandske fjorde. Fisk, blæksprutter og små krebsdyr udgør dens primære fødekilder. Finhvalen løfter sjældent halen ved neddykning – i modsætning til pukkelhvalen – men kan godt finde på at kaste sig op af vandet og slå med lufferne i vandet.