03.06.10 -
Air Greenland indsætter ekstra flyvninger til Island i juli og august
På grund af den store efterspørgsel efter rejser mellem Nuuk og Keflavik har Air Greenland nu valgt at indsætte ekstra flyvninger mellem de to destinationer.
Det sker på datoerne 4. og 14. juli samt 8. og 11. august. På disse datoer afgår selskabets DASH 8 fra Nuuk kl 10 med ankomst i Keflavik kl 15.20. Returflyvningen afgår fra Keflavik kl 16.55 med ankomst i Nuuk kl 18.10, alle tidspunkter er lokal tid.
Air Greenland har desuden indgået en aftale med Icelandair om bagagegennemcheck. Det betyder, at man kan få sin bagage checket hele vejen igennem til slutdestinationen, hvis man har videreforbindelse med Icelandair – der skal blot være 45 minutter mellem ankomst og afgang i Keflavik.
Boardingkort til disse rejser skal hentes i transfercenteret i Keflavik Lufthavn. Vi anbefaler vores kunder at købe en forsinket-fremmøde-forsikring i tilfælde af, at man skulle blive forsinket og miste sin videre forbindelse på grund af dårligt vejr eller lignende.