Hellefisk marineret med ingefær og sort peber. Hertil guacamole og salsa.
Kok: Nils Korsvoll
4 kuverter
Fisk:
600 g hellefisk
1 dl ekstra jomfru olivenolie
10 g frisk, hakket ingefær
lidt Læsøsalt
saft af 2 limefrugter
groftmalet peber
Salsa:
1/2 frisk chili
4 tomater
2 fed hvidløg
ekstra jomfru olivenolie
salt og peber
Guacamole:
5 avocadoer
10 g frisk, hakket ingefær
1/4 bundt koriander, hakket
salt og peber
lidt ekstra jomfru olivenolie
Skær hellefisken i 4 stykker og mariner den i 1 dl ekstra jomfru olivenolie, 10 g hakket ingefær, lidt Læsøsalt, saft af 2 limefrugter og groft peber.
Salsa: Grill chilien, pil den og hak den. Blancher tomaterne, pil skindet af, fjern kernerne og skær frugtkødet ud i små tern.
Hak hvidløg fint. Svits det hele i en gryde med olie. Tilsæt salt og peber.
Guacamole: Mos avocadokødet og bland det med hakket ingefær, hakket koriander, salt, peber og en smule olie.
Fisk: Bag fisken i marinaden i ovnen i ca. 10 minutter ved 200° C.
Anretning:
Anret salsa på langs i en fin stribe. Anret guacomole på samme måde ved siden af. Læg fisken ovenpå. Drys evt. med groft peber.